Prisforespørgsel

Ønsker du at få en pris på dit projekt? Send os en prisforespørgsel nu.

Prisforespørgsel

Naturligt råstof

Naturens mest fordelagtige råstof

Et naturligt råstof er et råstof, som kommer fra planter, dyr eller havbunden. Fordelen ved naturlige råstoffer er gerne, at de er bæredygtige, bidrager til et bedre indeklima og et bedre helbred; de er tidløse og smukke, og bliver de passet på, så har de lang leve- og brugstid.

Træ er et organisk råstof med mange fordele:

Miljøvenligt

Træer og træprodukter binder kulstof. CO2* udgør hovedparten af de menneskeskabte klimagasser. Træ er det eneste byggemateriale, som binder kulstof, og når træet bruges i produktion og så eventuelt recirkuleres, forlænges bindingstiden yderligere, hvilket i betragtelig grad bidrager til at reducere kulstof-fodaftrykket.

*CO2 består af et kulstof- og to iltatomer.

Lang holdbarhed

Træets levetid afhænger af dets naturlige holdbarhed samt behandlingen af træet. Træproduktet vil kunne fungere i århundreder!

Som andre organiske råstoffer er også træ nedbrydeligt. I Norge er det svamp, som er den største årsag til reduceret levetid hos træet. En udformning af træmaterialet, som holder fugtniveauet under 20%, vil bidrage til at modvirke svampeangreb.

Stærkt

Træmaterialer er stærke og stive, men alligevel formbare, hvilket giver store arkitektoniske muligheder. Desuden er træet let i forhold til mange andre byggematerialer. Dette gør håndtering enklere og transporten økonomisk.

Alsidigt

Træ er et organisk og levende materiale, som finnes i mange arter, og hvert enkelt træ har forskelligt udseende samt forskellige egenskaber og kvaliteter.

Æstetisk

Som et klassisk materiale med store variationer appellerer træ til de fleste.

Brandhæmmende

Træets naturlige egenskaber sørger for, at for eksempel træfiberisolering forkuller ved brand og dermed beskytter konstruktionen mod flammerne. Desuden er isoleringen tilsat en naturlig brandhæmmer bestående af ammoniumpolyfosfat, som yderligere forstærker forkulningsprocessen rundt om isoleringen, når en eventuel flamme rammer.

Isolerer varme og lyd

Træfiber er en termisk masse, som fungerer som et varmebatteri, der oplades og afgiver varmen over tid. Dette giver en stabil indetemperatur: Om sommeren bliver bygningen ikke ophedet i samme grad, og om vinteren bliver den ikke så hurtigt kold. Træ absorberer og dæmper desuden lyd vældig godt.

Regulerer fugt

Træfiber opsuger og borttransporterer fugtighed i takt med omgivelserne.

God fugttransport kan forhindre fugtskader, hvilket igen modvirker svampeangreb med positive følger for indeklima og helbred.

Fornybart

Træ er særdeles godt egnet til recirkulering, hvad enten det genbruges, genvindes som nyt produkt eller bruges som bioenergi.

Hvad er en træstamme?

Fra yderst til inderst består en træstamme af:

  • bark (døde celler som beskytter træet)
  • bast (levende celler, som transporterer træets byggestoffer)
  • kambium (består af celler, som deler sig, hvorpå produktion af træmaterialet realiseres)
  • ydre splintved/indre splintved (levende celler, som transporterer vand og næringsstoffer)
  • kerneved (døde celler, som fungerer som lagringsplads for stoffer, der ikke længere er behov for)

Klima & miljø

Energiforbrug og miljøforurening er et omfattende tema.

Vores klode oversvømmes af miljøgifte og energiforbruget stiger mere og mere, hvilket i de fleste tilfælde skaber yderligere miljøforurening. Byggesektoren står for 40% af verdens totale energiforbrug, og desuden er titusinder af kunstige stoffer og kemikalier i færd med at overtage de traditionelle byggematerialer.

De kunstige stoffer kan afgive giftige gasser og støv til indeluften. Industrien, som tilvirker stofferne, forurener miljøet og forbruger meget energi. Selve slutprodukterne udgør også ofte et fremtidigt affaldsproblem. Det viser sig desuden, at holdbarheden af kunstmaterialer ofte er dårligere end fornuftige naturmaterialer. Men heller ikke alle naturmaterialer er ufarlige.

Særdeles mange af de almindeligste byggematerialer, som bruges i dag, har skadelige eller ukendte indvirkninger på omgivelser og indeklima. Astma og allergi er et stigende samfundsproblem, hvor Norge ligger i verdenstoppen i antal forekomster.

Alle kan risikere at blive berørt, men du kan selv minimere denne risiko ved at vælge dine omgivelser i den udstrækning, dette er muligt.

Indeklima

Træ bidrager til et bedre indeklima

Indeklimaet har stor betydning for vores helbred. Vi tilbringer mere tid indendørs end nogensinde før, og derfor er det vigtigt med et godt indeklima både hjemme, i børnehaven, på skolen og på arbejspladsen.

Hvad fører til et dårligt indeklima?

  • Fugt, som igen kan føre til fugtskader og skimmelsvamp
  • For høje eller lave temperaturer
  • Forbrændingsgasser, svævestøv og dårlig rengøring
  • Høj CO2-koncentration
  • Støj
  • Hvordan forbedrer træ indeklimaet?
  • Træ regulerer fugt og reducerer dermed også luftfugtigheden
  • Træ regulerer dermed temperaturen
  • Træ afgiver færre gasser og mindre svævestøv
  • Træ binder kulstof
  • Træ absorberer og binder lyd

Læs mere om, hvordan indemiljøet kan påvirke din sundhet.

Fugt

Bortset fra tobaksrøg er fugt og skimmelsvamp to af de mest skadelige indeklimafaktorer, da disse knyttes til astma, allergier og andre luftvejssygdomme. I fugtige indemiljøer vil mider, vira og bakterier også florere, og afgasningen øges.

Almindelige årsager til indendørs fugt er lækager, fugtighed i konstruktion og materialer samt fugtproduktion fra for eksempel vådrum, vask og rengøring. Så mange som tre ud af ti boliger har påviste fugtskader. Så snart en fugtskade opdages, skal årsagen findes og udbedres, og tørring foretages bedst ved udluftning, da varme alene kan øge risikoen for skimmelsvamp.

Indblæst træfiberisolering reducerer fugt

Træ absorberer vand i fugtige omgivelser. I træfiberisolering er dette en unik fordel, da fugtigheden forbliver i isoleringen og afgives i takt med omgivelserne. På den måde «ånder» huset, og der er ikke nødvendigt med plastic. At træ fungerer fugtregulerende giver også stabile og forudsigelige konstruktionsegenskaber, som tåler det hårde norske klima med store variationer i luftfugtighed og temperatur.

Indblæst træfiberisolering kan optage, transportere og afgive fugt i meget højere grad end andre isoleringstyper, hvilket reducerer risikoen for kondens i konstruktionen og relaterede byggeskader.

Hvor almindeligt mineraluld kan lagre cirka to procent fugtighed, kan Hunton Nativo® Træfiberisolering lagre 20 procent. Dette er fordelagtigt i tykkere vægge, hvor risikoen for kondens er større. Træfiberisolering er derfor vældig godt egnet til dem, som bygger passivhuse.

Læs mere om plus-/passivhuse.

Temperatur

Den rette temperatur indendørs er vigtig for et sundt indeklima. Ideelt set bør indetemperaturen være på mellem 20 og 22 grader. Med skiftende vejrforhold er dette ikke altid lige let at regulere.

Materialer af træ har unik varmelagringskapacitet. Træet lagrer nemlig varmen og afgiver denne i takt med omgivelserne og efter behov.

Nativo® Træfiberisolering giver jævnere temperatur

Med træfiberisolering reguleres indetemperaturen meget bedre end med andre isoleringsmaterialer. Sammenlignet med isolering af mineraluld har træfiberisolering groft sagt dobbelt så høj varmelagringskapacitet pr. kg masse. Nativo® Træfiberisolering installeres med op til tre gange så mange kg som mineraluld pr. kvadratmeter og kræver således en lille tilført energimængde for at opretholde og udjævne en behagelig temperatur indendørs året rundt.

Fordi træfiberisolering har en egen evne til at reducere luftbevægelser i isoleringen, giver den god tætning rundt om vinduer og trækonstruktion. Den indblæste isolering vil også udfylde og tætne dér, hvor anden isolering ikke når frem, hvilket giver færre kuldebroer, således at man undgår et koldt hus med træk.

Forbrændingsgasser, svævestøv og dårlig rengøring

Et menneske indånder omtrent 15 kilo luft pr. døgn. Med tanke på, at vi også opholder os mere indendørs end tidligere, er det afgørende, at indeluften er så ren som mulig.

De fleste materialer indeholder kemikalier eller tilsætningsstoffer. Disse kan afgives som gasser eller som partikler i svævestøvet sammen med svampesporer.

Træfiberisolering reducerer sundhedsskadelige gasser og svævestøv

Hunton Nativo® Træfiberisolering danner ikke skadeligt svævestøv, således som anden isolering kan gøre. Udover at være allergi- og hudvenlig er træfiberisolering også enkel at bearbejde og aldringsbestandig.

Nativo® Træfiberisolering indeholder heller ingen prioriterede miljøgifte (CMR, PBT og PvB) eller andre relevante stoffer i en mængde, som vurderes som miljø- eller sundhedsfarlig. De er heller ikke bedømt til at afgive partikler, gasser eller stråling, som har negativ indvirkning på indeklimaet.

Træfiberisolering kan erstatte materialer, som indeholder giftige kemikalier og tilsætningsstoffer, og dermed reducere sundhedsskadelige gasser og svævestøv.

Støj

Et hovedproblem i dagens samfund, er den stadig stigende eksponering for støj.

Nativo® Træfiberisolering har udmærkede lyddæmpningsegenskaber. Træfiberens høje andel kilo pr. kubikmeter, kombineret med mange fibre, gør træfiberisoleringen egnet til at absorbere og dæmpe lyd. Da isoleringen desuden kan blæses ind i konstruktionen, opstår der ikke uønskede luftlommer og sprækker, således at lyddæmpningen forbedres yderligere.

Kulstof-fodaftryk

Træfiberisolering bidrager til mindre klimaudslip

Kulstof-fodaftryk: Alle drivhusgas-/klimagasudslip forårsaget af et lands forbrug, inklusive investeringer og menneskers, husholdningers og det offentliges forbrug.

CO2-udslippene i Norge i 2015 var på 53,9 millioner ton. Fossilt udslip udgjorde 44 millioner ton.

Træ binder kulstof.

CO2, eller carbondioxid, er en af mange klimagasser*, men af de menneskeskabte klimagasser udgør CO2 omtrent 88 %.

Fordi træ binder kulstof anses skov og brug af træprodukter som en løsning for at reducere CO2-udslippene.

Træ kan potentielt binde i gennemsnit hele 1,8 kilo CO2 pr. kilo træ (eftersom dette er målt mængde udslip). Hvert år binder den norske skov omtrent 25 millioner ton CO2. Udtaget og brugen af træ fra skoven binder yderligere 10 millioner ton CO2. Intet andet materiale, som eksempelvis stål, beton eller mineralske produkter, kan måle sig med dette.

*Klimagasser er gasser, som påvirker klimaet og bidrager til drivhuseffekten.

Således bidrager træet til den størst mulige besparelse af CO2-udslip:

  1. Skoven binder CO2
  2. Fældningsmoden skov bruges i produktet
  3. Træprodukter kan fremstilles med lavt forbrug af fossil energi og høj andel af fornybar energi/bioenergi
  4. Lette træmaterialer giver klimafordele under transport, eftersom der kan lastes mere materiale
  5. Forlænges træproduktets levetid, bindes der desto mere CO2
  6. Træproduktet erstatter andre produkter af mindre bæredygtigt materiale såsom stål, beton, aluminium, gips og mineraluld (hvilke som oftest afgiver mere CO2 i produktionsprocessen)
  7. Træproduktet recirkuleres
  8. Det recirkulerede produkt bruges til energi, og mængden af fossilt brændsel, som kul, olie og naturgas, reduceres

I 2011 kom over 80% av verdens energiforbrug fra fossilt brændsel.

Træfiberisolering reducerer kulstof-fodaftrykket yderligere

Klimagasudslippene fra bygninger kommer hovedsagelig fra opvarmning.

Norske bygninger står for 35% af energiforbruget på fastlandet. Her er der med andre ord et enormt potentiale for mere bæredygtig energibrug.

Træfiberisolering er et vigtigt bidrag til det grønne skifte*. Træfiberisoleringen binder ikke bare kulstoffet, men isolerer også vældig godt, således at både energibehovet og udslippene reduceres.

*Grønt skifte: At erstatte fossilt brændsel med fornybart – eller sort kulstof med grønt kulstof.

CO2-binding

Når træer vokser, optager de CO2 fra luften. Træet bruger kulstoffet som byggestof og binder dette, mens ilten slippes ud igen (fotosyntesen).

Det er altså kulstof, og ikke CO2, som lagres i træet, men for at demonstrere, hvor meget CO2 som lagres, omregnes kulstoffet til CO2.

Når et træ har optaget 1 kilo kulstof, har det bundet 1,8 kilo CO2.

Den norske skov binder over halvdelen af det menneskeskabte CO2-udslip her til lands. Desuden indeholder et almindeligt mindre beboelseshus 14 til 22 kubikmeter træ, så i husets levetid vil træet binde omtrent 2,9 ton kulstof, hvilket svarer til omtrent 11 ton CO2.

Hvert år bruges omtrent 3 millioner kubikmeter trælast i Norge, hvilket tilsiger, at der bliver bundet cirka 675.000 ton kulstof / 2,5 millioner ton CO2 i bygninger, møbler og andre træprodukter.

Når træer rådner eller dør, frigives det bundne kulstof tilbage ud i atmosfæren. Derfor ligger der en stor miljøgevinst i at fælde moden skov og bruge denne i produktionen, således at CO-bindingen forlænges.

Bygning af plus-/passivhuse

Passivhus-konceptet blev oprindelig udviklet af dr. Wolfgang Feist ved Passivhus-instituttet i Tyskland.

Et passivhus har et vældig lavt energibehov sammenlignet med almindelige huse. Det totale energibehov for en bolig bygget efter passivhus-standard er ca. 25% af energibehovet for en almindelig bolig. Grunden til, at det kaldes et passivhus, er, at man tager flest mulige passive tiltag i brug for at reducere energibehovet, såsom ekstra varmeisolering, ekstra god tæthed og varmegenvinding.

Passivhuse har fået stor udbredelse i Tyskland og Østrig samt efterhånden også i andre lande i Europa, eksempelvis Schweiz, Belgien, Holland og Sverige. Også i Norge er interessen for passivhuse stigende, og der er flere store og små byggeprojekter i gang, hvor der planlægges passivhuse. Byggeforskrifterne er under kontinuerlig ændring, og Passivhus-standard vil kunne blive et krav for alle boliger i løbet af få år. Dette er et ambitiøst mål fra regeringen, når det tages i betragtning, hvor få boliger branchen har erfaringen med både fra bygge- og brugsfasen.

Vores søsterselskab, Norsk Trefiberisolering, har erfaring med brug af Hunton indblæst træfiberisolering fra Bergens første passivhus bygget som enebolig allerede i 2011. Dette projekt har givet en tidlig indsigt og erfaring i passivhus- og lavenergibyggeri, da NTI (Norsk Trefiberisolering) også bistod i projekteringsfasen. Læs mere om dette projekt her, hvor du også kan downloade termograferingsrapport fra projektet.

Kriterier for passivhuse

  • Det årlige opvarmningsbehov skal ikke overstige 15 kWh/m². Det årlige effektbehov skal ikke overstige 10 kWh/m²
  • Passiv udnyttelse af sol. Dette opnås ved, at meget at vinduesarealet vender mod syd.
  • Så kompakt bygningskrop som muligt, for at reducere arealet mod det fri og dermed reducere varmetabet.
  • Superisoleret bygningskrop, med U-værdier under 0,15 W/m²K og helst ned mod 0,1 W/m²K (væg, tag, gulv).
  • Kuldebrofrie yderkonstruktioner, med kuldebroværdi under 0,01 W/mK
  • Superisolerede vinduer, med total U-værdi for vindueskonstruktion under 0,80 W/m²K.
  • En klimaskærm med minimerede luftlækager, med et lækageantal under 0,6 oms/t (ca. 4 gange bedre end det nuværende norske forskriftskrav TEK 10).
  • Balanceret ventilation med højeffektiv varmegenvinding, med virkningsgrad på mindst 80%.
  • Energieffektive hvidevarer og belysning
  • En betydelig andel af varmebehovet til varmt brugsvand og rumopvarmning dækkes ofte af kompakte varmepumpeenheder, som tager varme fra aftræksluften, jordvarme og/eller termiske solfangere.